Hampden Estate er et historisk sted, som nok bedst er kendt for deres karakteristiske, frugtige og kraftige jamaicanske rom. Hampden Estate i Trelawny, Jamaica, stammer helt tilbage fra 1753. Her opererede Hampden en kæmpe sukkerplantage – og som de fleste måske er bekendte med – så er sukker netop basen for al rom.
Hampden Estate er et af Caribiens ældste og mest famøse destillerier. Det jamaicanske destilleri producerer enestående rom på Pot Stills. Disse kedler bliver især brugt til at indkapsle så meget smag som muligt i en lille, men yderst koncentreret batch. Her handler det ikke om kvantitet, men kvalitet.
Det tropiske klima gør de også brug af. Man omtaler derfor ofte Hampden rom som værende tropisk lagret. Her spiller luftfugtigheden samt de høje temperaturer en stor rolle for det enkelte batch’s smagsudtryk. Og som meget andet traditionelt jamaicansk rom, så er der ingen tilsat sukker. Hampden gør udelukkende brug af naturlig fermentering, for det er her de høje mængder esters, der skaber deres yderst karakteristiske funkyness opstår.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.