Raicilla
Raicilla er en mindre kendt agave spiritus fra Mexico og kommer fra tequila regionen Jalisco. Raicilla er i princippet en form for "mezcal", men da man I Jalisco ikke tillader produktion af mezcal - har denne ”mezcal” fået navnet raicilla. Raicilla betyder lille rod og har i mange år været dæknavnet for denne agave spiritus, så myndighederne ikke fandt ud af, at der blev lavet mezcal. På trods af navnet, er raicilla lavet på agave, bare ikke den blå agave, som bruges til tequila. Nogle gange bliver den kun destilleret en enkelt gang, hvilket gør spiritussen meget intens, aromatisk og har ofte en syrlig og nærmest ostet eller laktisk smagsnote, som kommer fra fermentations processen.